You are currently viewing Referencer: Hvem skal du bruge, og hvordan forbereder du dem?

Referencer: Hvem skal du bruge, og hvordan forbereder du dem?

  • Post author:
  • Post published:
  • Post category:Blog

En reference er en person, der kan fortælle en kommende arbejdsgiver, hvordan du arbejder. Det lyder enkelt, men referencen kommer som regel først på banen sent i forløbet, når der kun er to eller tre kandidater tilbage. Her kan en grundig og konkret samtale gøre udslaget, mens en tøvende eller uforberedt reference kan så tvivl om en ellers stærk kandidat. Derfor bør du vælge dine referencer med omhu og klæde dem på, længe før telefonen ringer.

Hvad arbejdsgiveren vil have ud af referencen

Referencesamtalen er sjældent et forhør. Arbejdsgiveren har allerede mødt dig til en eller flere samtaler og har dannet sig et billede af dig. Referencen skal bekræfte eller nuancere det billede. Typisk leder man efter svar på tre ting: Passer det, du har fortalt om dine opgaver og resultater? Hvordan fungerer du sammen med kolleger, ledere og kunder? Og er der noget, din nye leder bør vide for at kunne lede dig godt fra første dag?

Mange ledere og rekrutteringsfolk bruger en fast række spørgsmål, så alle kandidater bliver vurderet på samme grundlag. Det er en fordel for dig, for det betyder, at din reference kan forberede sig ret præcist.

Hvem er en god reference?

Den bedste reference er som regel en person, der har været din nærmeste leder i en længere periode, og som har set dig arbejde med opgaver, der minder om dem i det job, du søger. En direktør, du har hilst på til et par personalemøder, kan sige langt mindre end en teamleder, der har fulgt dit arbejde fra uge til uge.

  • Din nuværende eller tidligere nærmeste leder. Den klassiske reference, fordi lederen kan udtale sig om både faglighed, samarbejde og ansvar. Mange venter med at oplyse den nuværende leder, til de er tæt på et tilbud, så jobsøgningen ikke bliver kendt på arbejdspladsen for tidligt. Sig det åbent til arbejdsgiveren, så de forstår, hvorfor du foreslår en tidligere leder i første omgang.
  • En projektleder eller erfaren kollega. Har du arbejdet meget på tværs af afdelinger, eller sad din formelle leder et andet sted i landet, kan en projektleder have det bedste indblik i, hvad du faktisk har leveret.
  • En kunde eller samarbejdspartner. Relevant i salg, rådgivning og projektarbejde, og for dig, der har været selvstændig og derfor ikke har haft en chef.
  • En praktikvejleder, underviser eller leder fra et studiejob. Kommer du direkte fra en uddannelse, er det helt normalt at bruge en vejleder fra praktikken eller lederen fra dit fritidsjob i supermarkedet eller på caféen. Mødestabilitet, ansvar og samarbejde er relevante egenskaber i næsten alle stillinger.

Familie og venner hører ikke til på listen, heller ikke selvom de kender dig bedst. Arbejdsgiveren vil høre fra en, der har set dig i en arbejdsrelation.

Referencens alder har også betydning. Udtalelser om et job, du havde for mange år siden, vejer mindre end oplysninger fra de seneste par ansættelser. Endte dit seneste job dårligt, kan du godt vælge en anden leder fra samme arbejdsplads eller fra jobbet før. Vær blot klar til spørgsmålet om, hvorfor din seneste chef ikke står på listen. Et kort og ærligt svar uden bitterhed klarer sig bedre end en undvigende forklaring.

Hvornår giver du navnene?

Du behøver ikke skrive referencer i ansøgningen eller på cv’et, og linjen “referencer gives gerne” kan du også spare. Arbejdsgiveren spørger, når det bliver aktuelt, typisk efter første eller anden samtale. Der er to gode grunde til at vente. For det første ved du på det tidspunkt, hvad stillingen reelt handler om, og kan vælge de referencer, der passer bedst til netop den. For det andet skåner du dine referencer for opkald fra forløb, som du alligevel ikke går videre i.

Beder jobopslaget om referencer allerede ved ansøgningen, så følg det. Når du giver navnene, skal arbejdsgiveren have:

  • fulde navn, nuværende titel og arbejdsplads
  • jeres relation, fx “min nærmeste leder i fire år”
  • hvilket job og hvilken periode referencen kan udtale sig om
  • telefonnummer og mail, og gerne hvornår personen er nemmest at fange

Normalt kontakter arbejdsgiveren kun de personer, du selv har oplyst. Vil de gerne tale med andre, er det almindelig praksis at spørge dig først, og du kan altid selv spørge, hvem de har tænkt sig at ringe til.

Sådan spørger du om lov

Spørg altid, før du giver et navn videre. Det er både høfligt og klogt, for en reference, der bliver overrumplet af et opkald midt i et møde, svarer sjældent sit bedste. Ring eller skriv personligt, og gør det let for personen at sige nej. En tidligere leder, der har travlt eller føler, at hun ikke kender dit arbejde godt nok, gør dig en tjeneste ved at melde fra.

Fortæl kort, hvilken stilling du søger, og hvornår opkaldet kan komme. Spørg også, om der er perioder, hvor personen er svær at få fat i. Strækker dit forløb sig ind i december, er det værd at vide, hvem der holder fri mellem jul og nytår, så rekrutteringen ikke går i stå, fordi din vigtigste reference sidder i et sommerhus uden telefon.

Klæd referencen på

Forberedelsen er det, der adskiller en brugbar reference fra en rigtig god en. Din tidligere leder har haft mange medarbejdere og husker ikke nødvendigvis detaljerne om dine projekter. Send derfor en kort mail med:

  1. Jobopslaget, så referencen kan se, hvilke kompetencer stillingen kræver.
  2. Dit cv eller din ansøgning, så der er sammenhæng mellem det, du har skrevet, og det, referencen siger.
  3. To eller tre konkrete eksempler, du gerne vil have frem. Det kan være en kundesag, du løste, en proces, du forbedrede, eller en periode, hvor du holdt sammen på et presset team.
  4. Det, du har sagt om dine udviklingsområder til samtalen. Hvis du har fortalt, at du arbejder på at sige nej til for mange opgaver, er det godt, at referencen kender den formulering.
  5. Navnet på den, der ringer, og virksomhedens navn, så opkaldet ikke kommer bag på personen.

Lad være med at skrive et manuskript. Arbejdsgiveren kan høre, når en reference læser op, og det svækker troværdigheden. Målet er at genopfriske hukommelsen, ikke at styre svarene.

De spørgsmål, referencen typisk får

Spørgsmålene varierer fra virksomhed til virksomhed, men disse går igen i de fleste referencesamtaler:

  • Hvordan kender du kandidaten, og hvor længe arbejdede I sammen?
  • Hvilke opgaver og hvilket ansvar havde kandidaten?
  • Hvad var kandidaten særligt god til?
  • Hvad kunne kandidaten blive bedre til?
  • Hvordan fungerede kandidaten i samarbejdet med kolleger og ledelse?
  • Hvordan reagerede kandidaten i travle perioder eller ved uenigheder?
  • Hvordan bliver kandidaten bedst ledet?
  • Ville du ansætte kandidaten igen?

Det sidste spørgsmål er det, mange arbejdsgivere lytter mest efter. Et hurtigt og helhjertet ja siger meget, mens en lang pause eller et “det kommer an på stillingen” bliver bemærket. Kan du ikke forestille dig, at din reference svarer ja uden tøven, er det et tegn på, at du bør overveje en anden.

Efter samtalen

Send en kort tak til dem, der har talt med arbejdsgiveren, og fortæl, hvordan det gik, også hvis du ikke fik jobbet. Det koster dig fem minutter og gør det langt lettere at spørge igen næste gang. Mange referencer er desuden selv interesserede i at høre, hvor du lander.

Gem til sidst navne, titler og telefonnumre på dine faste referencer i en lille note på telefonen, og ret den, når nogen skifter job. Ledere flytter sig, og et nummer, der virkede for to år siden, kan være lukket, netop den dag en arbejdsgiver beder om det.